Hvem er PR-gruppen, og hvad vil vi...
Gruppen blev dannet i august 2015 på initiativ af en lille gruppe forældre i byen.
Formålet med gruppen er at få fortalt de gode historier fra vores skole, og få gjort så mange som muligt opmærksomme på, at der altså ligger en lille skole med store værdier i Øster Højst.
En skole som stadig er en folkeskole, og som måske kunne være et godt alternativ for dit barn, hvis du føler, at dit barn måske ikke trives så godt på sin nuværende skole.
Øster Højst skole er en mindre skole med store værdier såsom synlighed, tydelighed og nærvær.
Lige akkurat det, som vi som forældre søger til vores børn og som man ikke tror man kan finde mere i dag, fordi mange skoler er blevet så store. Dette er dog ikke tilfældet for vores skole og blandt andet derfor er vores værdier synlige for både elever og forældre.
Da vi ikke er mange små skoler mere, prøver vi igennem en PR-gruppe, at gøre opmærksom på vores tilbud, nemlig en gratis skole med det de fleste efterspørger i det private regi.
Vi håber på denne måde, måske at kunne hjælpe med at holde på en del af de elever, der søger væk fra den kommunale folkeskole.
Vi mener nemlig, at folkeskolen er langt bedre end dens ry, i hvert fald her i Øster Højst. Og det skal da ikke være en hemmelighed.