Åbent hus
Der afholdes løbende igennem hele året åbent hus for forældre på Øster Højst Filialskole. For helt præcise datoer kontakt skolen eller kig i kalenderen på skolens og distriktets hjemmeside:
Der indkaldes normalt også altid til INDSKRIVNINGSMØDE inden skolestart.
Der vil altid være mulighed for at bese skolen eller følge undervisningen; du skal blot tage direkte kontakt til skolen og lave en aftale inden.
Vi glæder os til at hilse på dig og din familie!
09.10.20 - Efterårsferie og bevægelse
04.09.20 - Morgensang
26.06.20 - Så kom dagen
Sidste skoledag er forbundet med mange traditioner - i år er lidt anderledes, men alligevel noget vi kender lidt. På Øster Højst Filialskole serverede 6. Klasse morgenmad for lærerne i det fri, og der blev sendt et par bevingede ord med på vejen. Efterfølgende gik lærerne i klasserne og serverede morgenmad for klasserne. 6. klasse havde lavet et genialt coronaprogram med virtuel underholdning med “Phillip Faber” og deres fremtidsplaner efter Øster Højst
01.04.20 - 3. pladsen på landsplan i fessordysten
12.2019 - Julefest & teater - Skøøønt
13.08.19: Første skoledag
I går var 1. skoledag for en god flok nye og skønne børn, som startede dagen med morgensang, sammen med de øvrige elever. Derefter gik det ud i klasserne, hvor der var klasselærer-tid.
I indskolingen blev
der budt velkommen, sunget, leget, tegnet og meget mere.
De øvrige klasser havde ligeledes en rolig opstart.
I 3. og 4. klasse blev der fortalt om ferien. Derudover blev Marius budt hjertelig velkommen af sine nye klassekammerater
og så blev der afholdt afstemning til elevrådet.
I United (5. og 6. klasse) havde alle elever en blomst og et billede med. Billedet skulle bruges til deres første opgave om, hvad de havde brugt noget af deres ferie på. Blomsterne
var med for at fejre starten og sprede hygge i klassen.
Det var en dejlig dag og ifølge 2 elever i 3.-4. klasse var det eneste irriterende ved dagen, "at dagen var alt for kort, nu hvor jeg endelig er sammen med alle mine klassekammerater
igen". Det må siges at være en flyvende start.
I ønskes alle et dejligt skoleår 🙂
28.06.19: Sidste skoledag - og et farvel til 6. klasse
Igår var sidste skoledag for 6. klasse på Øster Højst filialskole. Det blev traditionen tro fejret ved at klassen aftenen forinden spiste, hyggede og overnattede på skolen.
Derudover lavede de "sød-ballade"
rundt på skolen, som de yngre elever kunne se fredag morgen - for nu er et kapitel slut for de skønne 6. klasses elever, og et nyt starter efter ferien og det skulle selvfølgelig markeres.
Selve fredagen startede med fælles
morgensang, klasselærertid med morgenmad i klasserne og den årlige karamel-kast. Der var ligeledes taler og uddeling af gaver for arbejde med bl.a. skolepatruljen og elevrådet.
Og så kom tiden til den længe ventede rundboldkamp med efterfølgende vandballonkamp, hvor elever fra 6. klasse dyster mod skolens personale. Der var godt gang i den med jubel og tilråb fra de yngre elever og øvrige fremmødte.
Der var brede smil og højlydte hvin.
En perfekt dag, som blev afsluttet med fællessang, smil og knus.
Ønsker alle en god sommerferie og et stort held&lykke til 6. klasse anno 2018/2019 med jeres videre rejse ❤
27.06.19: De sejeste matematikere
De sejeste børn med matematikkundskaber i top, blev i dag fejret på Øster Højst filialskole 😎
Hjertelig tillykke med den flotte 4. plads på landsplan. I kæmpede
virkelig godt, og var i slutløbet med til at kæmpe helt i toppen, hvor I flere gange lå på 1. pladsen og endte så på en mega sej 4. plads! Godt kæmpet 👍
Velfortjent
ferie til jer alle 🙂👍
15.06.19: Besøg af Chase fra Australien
Den positive-historie-runde har denne gang fået lov til at dele Chase og Bentes historie om et superdejligt besøg på Øster Højst filialskole, hvor 10-årige Chase fra Australien var på besøg igår.
Og, som Bente skrev efter sit opslag, “Så havde Chase den bedste dag, med nogle skønne elever (og lærere, selvfølgelig), der var utroligt imødekommende og søde - forældre, elever og lærere
kan med rette være stolte. Den opførsel kommer automatisk, når børn føler sig godt tilpas.”
Tusinde tak for den dejlige historie, den giver vi selvfølgelig gerne videre ❤
https://m.facebook.com/story.php?story_fbid=10157591048082259&id=828242258
Se Øster Højst filialskoles Facebook-side for flere positive historier - vi elsker at dele de gode oplevelser med jer 🙂
14.06.19: United er kunstnerne bag årets programforside i Tønder Kommunes kulturuge
Hjertelig tillykke til United (4. og 5. klasse) på Øster Højst filialskole, som har vundet en forsidekonkurrence, og har lavet programforside til årets kulturuge i Tønder Kommune, hvor temaet var "Vildskab" - superflot 👍
https://www.facebook.com/1382651388630062/posts/2481296332098890/
29.11.18: Julegyset
Hele skole var igen i sving til teaterstykket JULEGYSET - en vellykket forestilling.
Her får I et enkelt foto fra forestillingen - se flere gode billeder af en hyggelig og vel planlagt aften i facebookgruppen. Tak for billederne og tak til personalet og ungerne for en dejlig aften!
🙂🙂🙂🙂
09.11.18: Silkepapir & Verdens skabelse - tro og myter
De yngste på Øster Højst filialskole har i denne uge udstillet deres fine silkepapirs billeder, som de har kreeret i billedkunst.
Derudover er der i
kristendom også blevet arbejdet med "verdens skabelse - tro og myter" og meget mere.
Husk at tjekke facebookgruppen - https://www.facebook.com/groups/1611204575831113/
- , hvor vi slår flere opslag op 🙂
❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤❤
05.09.18: Morgenløb til Højst aktiv uge
Morgenløb på Øster Højst filialskole er SÅ godt!
Det er dejligt at se, hvor mange elever der dagligt i denne uge, benytter sig af morgenløbet i "Højst aktiv uge 36" og mindst lige så
dejligt, at forældre og lærere bakker op om dette skønne initiativ.
I dag var 30 mand samlet. I går omkring 25 og mandag det samme. Vi løber omkring 4 km eller hvad man kan nå at løbe/gå. Så
når ugen er omme er det blevet til mange kilometer sammenlagt.
At hver løbetur så afsluttes med velsmagende og dejlig tilberedt gratis morgenmad sammen med andre glade motionister, gør bestemt ikke starten på dagen
ringere 🙃
13.08.18: FØRSTE SKOLEDAG EFTER SOMMERFERIEN
JUBIII - første skoledag i Øster Højst!
Mandag den 13. august er det første skoledag i Øster Højst efter en lang, varm sommerferie, og gader & stræder vil myldre med forventningsfulde små poder, der glæder sig til at se kammeraterne efter en lang sommerferie.
Kære trafikanter! Pas godt på vore børn i trafikken og husk! at loven siger, at du SKAL holde tilbage for fodgængere der skal krydse vejen ved et fodgængerfelt (og andre steder…).
...
Ankommer I til Øster Højst Skole i bil, skal du køre ad Plantagevej til Skolegade - så er trafikken stort set ensrettet, og det er langt det sikreste for de små & større bløde trafikanter.
TAK fordi du viser hensyn
21.06.18: SFO havde VM feber
Selv med et uafgjort lykkedes det en del af eleverne, at blive hængende ved storskærmen til kampen blev fløjtet af. 1-1 blev resultatet, men børnene havde en fest.
Der var god stemning, popcorn, kage og kaffe til dem
der så med. Og så var det ellers i gang med penslerne, så de kunne blive dekoreret med Dannebrog på kinderne, da de kom fra undervisning.
31.05.18: På besøg i Højer Mølle
"Jeg bor ved Vadehavet" var emnet i dag, da indskolingen besøgte Højer mølle.
Højer Mølle er en hollandsk vindmølle med helmuret undermølle og galleri, hvorfra den krøjes manuelt. Den er
bygget i 1857 og beliggende midt i Højer by. Møllen har 7 lofter og er 22 meter høj. Dermed er den den højeste af sin art i Nordeuropa (Kilde: Wikipedia).
Dette var noget af det børnene lærte i dag og de
havde hørt godt efter, for der var langt op på de 7 lofter i det gode sommervejr, sagde de og det blev ligeledes berettet, at møllen var blandt de største af sin art. Og børnen arbejdede hårdt! De fik kværnet og
sigtet i lange baner. Learning by doing 👍
27.05.18: Hyttetur og sommerfugle
Den sidste tid på Øster Højst Filiaskole har - ud over fantastisk vejr - stået på mange spændende ting for alle klassetrin.
I sidste uge stod den f.eks. på hyttetur for hele indskolingen, og turen
gik traditionen tro til Bedsteds fantastiske spejderhytte. Vejret var perfekt, så udover frisbee-rundbold, leg og kagepauser blev der selvfølgelig også tid til en gang vandpjaskeri.
UNITED har den seneste tid arbejdet med et
sommerfugleeksperiment. Det startede med sommerfugle...larver - som blev til pupper - som så i sidste uge blev til sommerfugle(ren magi).
Ud
over sommerfuglene er der også sket ting og sager i vindueskarmen. Her har eleverne nemlig hver deres egen plante stående, som de så skal få til at trives og gro på egen hånd(billedet er gammelt - der er altså liv).
Her er alt fra basillikum til chili, så det skal nok blive godt.
I morgen er det atter mandag, og så er der faktisk kun 25 skoledage tilbage inden sommerferien 😀
25.04.18: Musik på Øster Højst filialskole
23.03.18: En times løb gav DKK 34.000
"Børn løber for børn" på Øster Højst filialskole
JV var i dag forbi skolen, hvor det lykkedes elever og ansatte, at løbe
over 34.000 kr. ind til Børnelungefonden under Team Rynkeby skoleløbet. Det var jo helt vildt godt gået (løbet) 😉
En dejlig måde for børnene at få motion på, men bestemt også at lære, at gøre en forskel i den gode sags tjeneste.
https://www.jv.dk/toender/En-times-skoleloeb-gav-34000-kroner-til-Boernelungefonden/artikel/2596960
Elever og ansatte siger tusinde tak for alle sponsorater fra private som såvel virksomheder 👍
Også tusinde tak for det store fremmøde til alle tilskuerne, som bakkede alle løberne op og samtidig
fik en sludder med hinanden.
God påskeferie til alle derude 🙂
06.02.18: Team Rynkeby - Børn løber for børn
På Øster Højst Filialskole har vi haft besøg af Team Rynkeby - de kom for at fortælle os mere om projektet "Børn løber for børn", som vi skal deltage i fredag før
påske.
Så vi har lært om: vigtigheden af frivilligt arbejde og om at hjælpe andre, der har det svært - i dette tilfælde børn med svære lungesygdomme og kræft. Eleverne tager gerne imod sponsorater,
hvis andre har lyst til at hjælpe os i den gode gerning.
19.02.18: De 10 kostråd - kreativt fortolket af 3. klasse på Øster Højst filialskole
Eleverne har i UUV arbejdet med temaet kostråd. Deres super gode plancher er udstillet til inspiration for alle, ved indgangen til SFO og indskolingen.
Elsker deres
små rim. Her er et par af dem:
"Haps en masse frugt og grønt,
det er krokodille skønt".
"Fuldkorn det er mega hot,
brød og gryn
gør maven godt".
"Cola, slik og søde sager
smager godt, men kroppen klager.
For sukkergrisen tit det hænder,
den spiser slik og taber tænder".
Og der er mange flere. Slå et slag forbi, læs selv resten og bliv inspireret med dit barn.
God fornøjelse 😀
09.02.18: Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have
Dagen startede som altid med morgensang, meeeenn den var alligevel langt fra som det plejer. Eleverne og deres musiklærer havde nemlig øvet sig på "fuldmånevanvid" og "vinter" sangene, som de spillere og sang for resten af skolen.
Det var virkelig godt gået!
Senere på dagen var der fastelavnsfest, hvor både elever og personale var klædt festligt ud. Der blev vist kostumer frem og slået katten af tønden. Og ja, så fik de selvfølgelig
boller, så de ikke lavede ballade, som sangen siger man skal jo nødig risikere noget.
27.01.18: Forældrerådsarrangement og åben skole på Øster Højst filialskole
De 5 mandlige forældrerådmedlemmer, havde i dag inviteret indskolingselever med forældre og søskende til åbne værksteder og kaffe med kage. Der blev i værkstederne lavet både kryds&bolle spil, fugle
foderhuse, bygget skibe, tegnet sten og spillet spil i spilcaféen mm.
Derudover var der åben skole for forældre og kommende skolebørn, som kunne komme og se skolen, deltage i åbne værksteder og få en
snak med filialleder og andre forældre og børn.
Det var en rigtig dejlig dag, hvor snakken gik godt, kreativiteten fik frit spil, der blev spillet spil, spist kager og pølsebrød og leget både på skolen og i hallen.
Tak for et skønt arrangement til forældrerådet 👍
14.01.18: Diskofest
🙂Fredag aften var der sodavandsdiskotek i Løgumkloster. Mange elever fra nær og fjern var samlet og der blev danset, sunget,
hygget og skabt relationer - nye som gamle.
En del elever fra Øster Højst filialskoles mellemtrin, mødtes inden diskoteket i klublokalet ved skolen til pizzaspisning, leg og hygge, inden turen gik videre. Og der var høj
stemning, da de i samlet flok drog afsted.
Sammenhold, relationer og hygge - også udenfor skoletiden, var tanken bag den lille forfest og at dømme efter stemningen, så er der vidst meget at snakke om og grine af på mandag,
når de igen mødes til en ny skoledag efter weekenden 🙂
16.12.17: Juleafslutning
Anden og tredje klasse fra Øster Højst filialskole fremførte krybbespillet i Højst Kirke, hvor de både sang, læste højt og fremviste deres egne billedlige fortolkninger af julens budskab. Det gjorde de bare super godt 🙂
Det var en rigtig hyggelig og afslappende eftermiddag, hvor vi både nød elevernes fremvisning og julesangene, hvor vi alle kunne synge med.
GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR TIL ALLE FRA ØSTER HØJST FILIALSKOLE!
P.S. Dit barn kan blive del af det gode selskab på Øster Højst filialskole - husk at der er indskrivning i januar.
11.12.17: Så kom sneen!
⛄ Skønne snemænd og koner, lavet af de yngste elever på Øster Højst filialskole i billedkunst ⛄
De er da bare ikke til at stå for - føler jo nærmest, at man svæver på en sky og kigger ned på et snedækket landskab fuld af fantastisk flotte snemænd 💜💜
Husk det er nu på fredag kl 13.30 i Højst Kirke, at der er kor fra skolen. Alle interesserede er hjerteligt velkomne til at komme og se & høre de elever, der skal synge julen ind i kirken.
30.11.17: Skoleteater & skolefest
En festlig aften på Øster Højst filialskole, hvor alle, som i ALLE, elever var på scenen i en festlig forestilling!
Tusind tak til nissemænd og piger for en fantastisk forestilling, hvor mysteriet om de forsvundne
huller til vaniljekransene heldigvis blev løst og jule reddet!
TAK for en dejlig aften, alle var bare så gode, modige og engagerede.
Også tak til alle ansatte på skolen, som gjorde det muligt igenigen at lave teater og holde skolefest 🙂
24.11.17: Læring i praksis
På Øster Højst filialskole læres matematik, dansk og mange andre fag ikke kun i klasseværelset eller stillesiddende.
Læring er så meget og måden, hvorpå man lærer, er lige så
forskellig, som der er elever. Det er derfor dejligt at se, at der bruges mange forskellige indgangsvinkler til ét og samme resultat, nemlig læring.
God weekend derude!
09.11.17: Lege-ven og skole-ven
På Øster Højst filialskole har indskolingen i det lille frikvarter en legeven fra ens eget område. Denne lege-ven har man så i en periode og skal I det lille frikvarter finde en fælles beskæftigelse, som skal
styrke sammenholdet og gøre det nemmere for eleverne, at lære hinanden at kende, både nye elever og indskolingselever imellem.
Derudover har man om fredagen en skoleven, på tværs af alder og køn. Man hjælper
hinanden, leger sammen og viser nye sider af en dejlig hverdag, som ellers ofte er inddelt i store og mindre elever.
På denne måde får nye som gamle elever større indsigt i hinanden, forståelse for hinanden og hvad
man kan lave sammen - og i bedste tilfælde, finde ud af, at der også er andre dejlige lege og kammerater tilstede 💙
31.10.17: Happy halloween fra Øster Højst filialskoles SFO
Elever og SFO personale fejrede traditionen tro halloween i dag. Uhhhh(yggelig).... ☠☠
Der blev snakket om spøgelser og om de egentlig findes. Det var der
så delte meninger om, men alligevel gik den vilde spøgelsesjagt rundt på skolen 👻👻
Derudover blev der serveret kongelige indvolde, fingerspidser og noget
så lækkert som abehjerne 🙉, hvortil de drak blod
18.09.17: ABC - Alle Børn Cykler
ABC - "alle børn cykler" kampagnen er nu afsluttet i indskolingen. Men der er stadig fokus på cykling med hjelm i indskolingen og også denne uge, har de små elever 2 dage hvor cykling er på skemaet
I mellemtrinnet har samtlige elever de forgangne uger, forberedt sig på dagens cykelprøve. Denne er nu veloverstået og næste uge fejres det med en længere tur ud i det blå
God tur til jer alle på Øster Højst filialskole
21.08.17: Krammerater i et nyt skoleår
💚👬"Kramme-rater" 👭💚
På Øster Højst filialskole har hverdagen så
småt indfundet sig igen efter en lang sommerferie.
Der arbejdes fra skoleårets start med emnet "kammerater" og hvordan man bl.a. tager godt imod nye venner og elever, men også de gamle, så alle elever, store som små,
får en flyvende start på skoleåret 2017/18.
Velkommen!
01.05.17: Kriblekrable-tema i projektugen
Eleverne i 0.-2. klasse arbejder i deres projektuge med temaet "Krible krable", og i dag blev ugen skudt i gang, med en tur til søen sammen med naturvejlederen.
Børnene var med til at finde og fiske smådyr, som de efterfølgende
alle kunne se, evt. røre og høre om.
De kommende dage byder på mange spændende ting indenfor temaet, såsom bygning af smådyrs-fælder, som skal tømmes og dyrene studeres.
Alle dyr bliver
selvfølgelig sat fri igen og fælderne samlet ind 🙂
24.04.17: Fantasiens monstre
Hvad er et monster egentlig? Og hvor findes det?
Disse store spørgsmål har indskolingen stillet sig selv idag, hvor de har arbejdet med temaet monstre. Og eftersom monstre kun findes i fantasien, og fantasien ingen grænser
har, kan resultatet ses på skolen - kom selv & se dem - måske er netop dit monster blandt dem 😮
13.03.17: Rim og remser - leg med det danske sprog
27.02.17: Projekt "Grønt flag" på Øster Højst filialskole
I natur/teknik skal der igen til at arbejdes med grønt flag - i år er det overordnede tema "bæredygtigt forbrug".
I den forbindelse skal eleverne i 3. og 4. klasse bl.a. kigge på elektronik og elektronikkens spor ud i verden. De skal også se, hvad der egentlig er gemt i alle de elektroniske ting & sager og meget, meget mere.
Endnu et spændende projekt ligger forude - tak til de seje lærere 👍
10.02.17: Fastelavn, er mit navn....
23.01.17: Vi starter altid med morgensang
Vi starter hver eneste morgen, skoleåret rundt, i hallen for at sige godmorgen til hinanden og for at synge fællessang ❤
Følg dette link for at se video fra morgensang: https://www.facebook.com/100009720666588/videos/405750949758924/
01.12.16: Så blev det endelig 1. december......
Til stor glæde for børnene kunne Mogens fortælle at der nu kun var 15 skoledage tilbage til juleferien 😉
Der ud over startede han også på årets julefortælling, hvor vi i dag blev præsenteret for gårdens nisser, men også for den onde heks og hendes ræv. Det bliver spændende at se hvordan historien fortsætter.
Super hyggelig start på dagen og december måned 🙂
28.11.16: Nisseteater i indskolingen
Det var dagen i dag, hvor alle indskolingens elever skulle vise en bid af det, som de har arbejdet med i sidste uges emneuge, nemlig nisseteater.
Et dejligt juleeventyr med både nisser, mus, ræve og meget, meget mere. De var spændte på at fremvise stykket og de klarede det så fint.
Se stykket i Facebookgruppen Øster Højst Skole - sammen med flere billeder.
24.11.16: Skoleteater efter en fantastisk emneuge
5 STJERNER til 6. klasse på Øster Højst filialskole!
I er bare super dygtige. Det var hylende skægt, underholdning fra start til slut, velspillet og godt sammensat.
"Nice", som man vidst siger, var en underdrivelse. Tusind tak til jer og skolen for en fantastisk teateraften. Se de mange billeder på facebookgruppen Øster Højst Skole.
Efter selve forestillingen var der hygge på skolen. Vi kunne nyde de flotte tinga
tinga malerier og halskæder, som mellemtrinnet bl.a. havde lavet i deres emneuge om Tanzania eller indskolingens flotte juleudsmykning af skolen og juletræet. Indskolingen har i de forgangne dage ligeledes øvet nisseteater, som fremvises
på mandag kl. 13. Så har du tid og lyst, så kom og se de mindste fremvise stykket.
Derudover bød aftenen i går på bankospil, bowling, tombola,
boldkast og et kagebord der var "kagedyst" værdig. Krydret med en meget kreativ konkurrence, hvor man ud fra børnebilleder skulle gætte, hvilken lærer det var (ingen fik alle rigtige, men tillykke til Emma med flest rigtige). Det var
ren hygge at spore i hele skolen.
Afslutningsvis samledes alle til fællessang i hallen, hvor det blev fortalt, at hele skolen får nyt møblement til jul. Det var en fantastisk tidlig julegave
🙂
21.11.16: Naturteknik - pas på naturen!
Øster Højst filialskolens 3. og 4. klasse har i de forgangne 4 uger lært om miljøet og ikke mindst, hvordan de kan være med til at passe på det.
De har bl.a. deltaget i projekt dåserydderen, hvor de skulle samle og tælle dåser der går i retursystemet og jeg ved, at Øster Højst og omegn er blevet ryddet op for meget mere end kun dåser, også I børnenes fritid.
Det blev til en flot
3. plads med lige knap 25000 talte dåser, plus diverse andet, som blev samlet op og smidt korrekt ud. Flot gået unger og lærer, I er bare gode - også mod vores natur!
14.11.16: Læring udenfor klasselokalet - læring i leg
På Øster højst filialskole er læring meget andet end lange dage på skolebænken. Her kommer et mindre udsnit, af de mange forskellige aktiviter eleverne deltager i og inspireres af, ud over træningen til selve
motionsløbet og afholdelsen heraf I sidste måned.
Skolen har haft besøg af "Trolle og Tormod" der tog børnene med på en musikalsk rejse til Jamaica. De skulle danse, synge og klappe med på reggaetoner.
0.-2.
klasse "bruger bolden" i UUV og opbygger sociale relationer igennem leg ❤
3.-4. klasse er med i den landsdækkende konkurrence "dåserydderen", hvor de lærer om bl.a. affald, natur og retursystemet. De har i natur/teknik gået mange ture og samlet affald i alle afskygninger. Den sunde sport har bredt sig til, at mange elever samler affald i deres fritid.
Derudover køres mellemtrinnet om tirsdagen til svømning og det er nogle friske og glade børn, der kommer med bussen hjem til skolen.
6. klasse skal i den kommende uge fremvise deres teaterstykke, som vi alle ser meget frem til.
Emneugen i næste uge byder på et omlagt skema og mange spændende timer.
Dette er bare et lille udsnit af vores hverdag på Øster Højst filialskole 😀
01.11.16: Velkommen i skole
I dag startede 3 nye elever på Øster Højst filialskole og de blev som altid taget godt imod, med både flag og gaver. Alle var spændte på at "se giraffen" 🙂
Timen startede, som hver dag, med morgensang. Og ud over "Der er et yndigt land", blev der meget passende sunget;
"Og de tre små giraffer
De trasker af sted...
Afsted til giraffernes skole..."
Tilbage i indskolingen blev der i første time sunget, tegner og rimet, hvortil både nye og gamle elever fremviste "Birgitte,
Birgitte bergøje".
30.09.16: Natur&Teknik for indskoling
Øster Højst skole indskoling har i løbet af de sidste 10 dage i natur&teknik haft nogle utroligt spændende dage, hvor de bl.a. har læst runer, være på besøg hos pindsvinemor og hendes unger og afholdt sneglevæddeløb.
Og så smider vi lige et par billeder fra aktiv dansk på, hvor der leges med dansk på en tørresnor 🙂
12.08.16: SES VI IKKE FØR, SÅ SES VI TIL MÆRKEN!
08.08.16: JUBIII - første skoledag i Øster Højst!
JUBIII - første skoledag i Øster Højst!
Tirsdag den 9. august er det første skoledag i Øster Højst, og gader & stræder vil myldre med forventningsfulde små poder, der glæder sig til at se kammeraterne efter en lang sommerferie.
Kære trafikanter! Pas godt på vore børn i trafikken og husk! at loven siger, at du SKAL holde tilbage for fodgængere der skal krydse vejen ved et fodgængerfelt (og andre steder…).
...
Ankommer I til Øster Højst Skole i bil, skal du køre ad Plantagevej til Skolegade - så er trafikken stort set ensrettet, og det er langt det sikreste for de små & større bløde trafikanter.
TAK fordi du viser hensyn 🙂
26.06.16: Ferie, ferie, FERIEEEEE
"Ferie ferie ferie * slap nu af du har fri * og syng en glad melodi"
Traditionen tro blev der afholdt en festlig afslutning for og med 6. klasse på den
sidste skoledag. Dagen startede med morgensang, derefter hygge i hvert klasseværelse, fællesspisning og meget, meget mere....
I alle klasselokaler blev der efter
morgensangen taget hyggelig afsked med klasselærerne på hver sin måde. Der blev bl.a. set film og spist popcorn og imens ventede eleverne spændt i deres klasser på, at afgangsklassen skulle kigge forbi ved dem inden kampene skulle
begynde. Der er nemlig tradition for vandkamp og rundboldkamp - 6. klasse mod lærerne, hvor alle skolens elever er inviteret.
En vellykket, festlig og god dag - god vind til jer alle i det nye skoleår 🙂
04.05.16: Hyttetur for indskolingen (0.-3. klasse)
12.04.16: Har du mødt vor leder?
Lokalavisen Digeposten har i denne uge fokus på Øster Højst, og der er et glimrende portræt af skoleleder, Mogens - læs med her (fra Digeposten):
Skolelederen i Øster Højst er med på det meste
Af: Karin Lorenzen
En god dag
Blandt andet har lærere, pædagoger og elever sammen fastlagt guidelines for en god skoledag og det sætter forældrene pris på. -De voksne er her for børnenes skyld, men vi skal alle have det godt, og det har vi, hvis alle arbejder på at respektere hinanden, forklarer Mogens.
Og på en god dag har Mogens Madsens Zabel tid til at fordybe sig i sin ledelsesopgaver og så har han en god kontakt til sine medarbejder og til eleverne. Jeg vil gerne dialogen - det er gennem snak at ting fungerer. Og når nogen har en idé, så ved de også at de kan komme til mig og snakke med mig og så finder vi ud af det - i hvert fald hvis det ligger indenfor de rammer vi nu skal bevæge os indenfor, som skole. Fortæller han.
Bl.a. har skolen netop samlet penge ind til Børnecancerfonden, ved at deltage i et skoleløb, hvor forældrene viste deres store engagement. Der var bagt brød og hentet frugt og flere forældre var på skolen for at heppe. Og skolelederen... ja han løb naturligvis forrest - for han vil helst være med, være spillende træner, som han kalder det - for som spillende træner er man med på holdet - og det er på holdet jeg har det bedst - for det er der, der er nogen at dele sejrene med.
20.03.16: Indskoling og deres familier på udflugt i Draved Skov
18.03.16: Børn hjælper børn - indsamling til børnecancerfonden
Øster Højst Skole deltog fredag i skoleløbet til fordel for Team Rynkeby, og der blev indsamlet DKK 32.470, som går ubeskåret til Børnecancerfonden 😀
Læs evt. mere på http://www.jv.dk/artikel/2258482:TOender--SkolebOern-lOeb-for-at-hjaelpe-andre-bOern
(kræver adgang) og på Ugeavisens hjemmeside: http://ugeavisen.dk/artikel/152182:TOender--BOern-lOeb-mod-kraeft-i-oester-HOejst.
15.03.16: Påskefrokost og skattejagt
I dag skulle børnene efter påskefrokosten hjælpe den ukendte Svend Svendsen.
Han havde aftalt med de voksne i vores dejlige SFO, at han skulle bruge 4 ting til sin rejse.
Børnene skulle derfor
løse 4 opgaver, inden de skulle mødes med den mystiske, men rare mand. Da børnene havde klaret alle opgaver og kom frem til mødestedet, var han desværre draget ud på sin rejse.
Men som tak for hjælpen,
havde han alligevel gravet en skat ned til dem. Og vi kan med garanti sige, at han har været der, for han havde efterladt en halv kande kaffe og en næsten spist madpakke og et brev om, at han vender tilbage efter de 4 ting 😉
13.03.16: I den gode sags tjeneste
Kom og bak op om eleverne på Øster Højst Filialskole, når de fredag d. 18. marts 2016 løber penge ind til børnecancerfonden.
Det er fra kl. 12 og en time frem, og det vil helt sikkert motivere dem jo flere glade publikummer de har til at heppe på dem!
Igen et godt initiativ af skolen, tak for det 😊😊
28.02.16: JydskeVestkysten var på besøg
Så var det dagen i dag, hvor indlægget om Øster Højst skole og PR-gruppen kom i JV.
En flot artikel der kort fortæller om, hvad skolen står for, hvilke værdier vi har på skolen og hvorfor vi i PR-gruppen gør dette stykke arbejde.
Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi gerne vil give alle børn mulighed for en så god skolegang, som vores egne også har det.
Dermed også sagt, at vi gerne vil tiltrække nye elever, som ønsker de værdier vi kan tilbyde på Øster Højst skole.
23.02.16: Bogorme i 1. klasse
13.02.16: Tønder Kommune støtter arbejdet
Tønder kommune har kontaktet PR-gruppen, efter de har set vores lille film om tidlig tysk og engelsk.
De synes så godt om "filmstjernerne" og emnet at de har tilbudt, at bruge den på deres egen FB side.
Så til dem af jer, der endnu ikke har set den, så kommer den her igen.
Tusinde tak til Tønder kommune for opbakningen og alle de fine kommentarer til vores arbejde.
Rigtig god weekend til jer alle derude.
Hilsen PR-gruppen Øster Højst skole
30.01.16: Trinity School, Bukoba, Tanzania på besøg i Øster Højst
Fra Trinity Schools facebookside: Børnene på øster højst filialskole havde emne-uge om 'børn hjælper børn'. Deres fokus var børnene på trinity skolen i Tanzania; de har både lavet tegninger,solgt ting, og en masse andre spændende ting. Vi siger tusind tak for deres store indsats på vegne af børnene i Tanzania :)
19.01.16: Øster Højst skole og PR-gruppen i TVSYD
Se indslaget om og fra Øster Højst skole i TVSYD.
Hele udsendelsen - indslag fra og om Øster Højst skole starter ca. 20:50 minutter inde i nyheds-udsendelsen.: www.tvsyd.dk/nyheder/19-01-2016/1930/1930-19-jan-2016?v=0_y7821zr0
Klippet om Øster Højst skole: www.tvsyd.dk/nyheder/19-01-2016/1930/foraeldre-vil-skaffe-flere-elever#player
16.12.15: Det' jul, det' cool
Julehyggen vil ingen ende tage. I dag havde 2. og 3. klasse generalprøve på krybbespillet i Øster Højst kirke, hvor byens dejlige børnehave var inviteret. På fredag er der premiere kl. 13:30 samme sted.
Derudover hygges der igennem i vores alles SFO, hvor der har været (bedste)forældre julehygge. Der var flere forskellige værksteder og der blev lavet masser af pynt til de små hjem rundt omkring.
I dag var der så
mini-bio i SFO'en, hvor de børn der havde lyst til det, kunne se en film og at se til ved afhentning af børnene, var der kun fuld afslapning at spore. Det er også vigtigt i en for mange ellers travl måned.
14.12.15: Der jules på skolen
Elever, forældre og besøgende på skolen kan i hele denne måned kun komme i julehumør.
Ligegyldigt hvor øjet ser hen, så er der julestemning. Det er eleverne og deres lærere, som de forgangne
uger har "julet" og stadig gør. Samtlige klasseværelser er pyntet op med alt fra juletræer til papirsklip. Ned af gangene hænger der uroer ned fra loftet, i alle vinduer er der julehjerter og hjemmelavede lanterner, som i en mørk
men dejlig tid lyser op. På bordene i gangen er der røde servietter med hjemmelavede lanterner på og i aulaen er der også et juletræ med hjemmelavet julepynt på og snyde-gaver under.
Efter skolefesten, som var startskuddet for "juleriet", har 0. og 1. klasse med stor succes opført nisseteater for deres familier og børnehaven. I dag har de samme børn haft Luciaoptog, til stor glæde for resten af skolens elever
og forældre.
På onsdag har 2. og 3. klasse generalprøve for børnehaven på krybbespillet, som skal fremføres i kirken på fredag kl 13:30 inden alle går på en velfortjent juleferie.
PR-gruppen ønsker alle en glædelig jul og et lykkebringende nytår, med lidt billeder fra alle de fine arrangementer - HO HO HO🙂
27.11.15: Skoleteater og fest - 5 ud af 5 stjerner
I går var en festlig dag på Øster Højst skole, hvor der var skolefest.
5. og 6. klasse opførte et sjovt og spændende teaterstykke, som af publikum blev returneret med grin og klapsalver. Det var nogle
utrolig oplagte børn og unge mennesker, der sammen med deres lærere stod for den vellykkede forestilling.
Ud over et kanon godt og af alle velspillet teaterstykke, var der også arrangeret familiequiz.
De yngre elever
havde tegnet eventyr, som man skulle finde... rundt på skolen og gætte titlen på.
Derudover var der lavet smukke lanterner, der pyntede på bordene, hvor
der blev spist kager og meget andet godt, som kunne købes for julepenge (den lokale møntfod denne aften).
I klasserne var der arrangeret alt lige fra banko til bowling, lykkehjul og meget mere. Hele skolen var pyntet op til fest og
det summede af hygge og højt humør i alle hjørner og kanter.
Tusinde tak for et super godt arrangement til alle lærere og elever og specielt til 5. og 6. klasse.
12.11.15: Lanternefest med Kindergarten
Øster Højst kindergarten havde her til aften inviteret Øster Højst skole og børnehave til lanternefest.
Børnehaven har i den anledning i formiddags været på besøg i kindergarten,
hvor de i fællesskab har kreeret de flotteste lanterner. Det var disse der stolt blev vist frem under aftenens optog igennem byen, hvor der blev sunget på både dansk og tysk.
Dette falder i utrolig god tråd med tidlig tysk,
som betyder, at der allerede fra 0. Klasse i Øster Højst skole og i børnehaven læres tysk.
Tusind tak for et fantastisk arrangement til kindergarten, som også bød på forplejning og sidst men ikke mindst,
sluttede aftenen af med et forrygende fakir show.
04.11.15: Den sjoveste sveder
Vi ønsker 3. klasse hjertelig tillykke med 1. pladsen og pokalen til kidsvolley. I er bare seje 😉
Alle børn fra
2. og 3. klasse fra Øster Højst skole deltog i arrangementet i Tønder og havde en fantastisk dag, sammen med lærere, et par forældre og børn fra de andre skoler.
Børnene fik et armbånd med hjem,
hvorpå der stod "kidsvolley - den sjoveste sveder", - og sjovt, det havde det i hvert fald været ifølge børnene selv, og derfor er I og alle andre deltagere vindere.
01.11.15: Halloweeeeeeen
Halloween i Øster Højst SFO blev i år fejret med ballondans, fællesspisning og mange uhyggelige ting.
Der var pyntet op med spindelvæv, edderkopper og alt hvad der hører til sådan en fest. Der
var bl.a. spøgelser der faldt ned midt under den udsøgte middag, som bestod af kongelige indvolde med afklippede fingre.
Tak til personalet for en altid (u)hyggelig dag for børn og vi andre barnlige sjæle.
25.08.15: Bedre forhold for skolepatruljen
Vi har I går modtaget svar fra Tønder Kommune om, at de naturligvis er opmærksomme på den barriere Bredegade skaber for særligt de yngste skoleelever
i Øster Højst. Derfor afventer de netop nu en politisk beslutning om, at afsætte midler til at der i efteråret 2015 kan etableres et skolepatruljeanlæg på Bredegade.
Når der sidst i august forhåbentlig
er truffet en politisk beslutning herom, vil de meget gerne i dialog med os omkring, hvor anlægget skal placeres.
Se også artiklen fra dagens JydskeVestkysten, som bekræfter, at der i forvejen arbejdes
med problemstillingen i kommunen.
Mvh PR-gruppen Øster Højst
08.08.15: Vi glæder os til første skoledag.....
Et par af drengene i Øster Højst SFO, kunne i går ikke vente tiden af til skolen endelig starter igen.
De skulle lige ind i klassen og sidde på deres nye pladser og hyggesnakke med deres kommende klasselærer.
Der var dømt ren hyggestemning.
God skolestart mandag til alle børn og voksne på Øster Højst filialskole